Bolle med gemte grøntsager

Bolle med gemte grøntsager

Der var engang der spise jeg boller og brød hver dag. Jeg elsker faktisk brød eller det gjorde jeg.. Nu får jeg det ind imellem, men i dag laver jeg det glutenfri og uden komælk, da jeg har det bedre uden begge dele.

Denne gang blev det 8 boller, hvor jeg har gemt lidt broccoli i og det giver en fremragende smag. Du kan sagtens lave dobbelt portion og fryse dem ned. Jeg brugte følgende:

70 gr. fuldkornsrismel
70 gr. fuldkornsmajsmel
60 gr. fine havregryn*
60 gr. revet broccolistok
3 spsk. loppefrøskaller
1 tsk tørgær
En lille tsk. havsalt (Ved du hvorfor jeg bruger havsalt? Hvis ikke kan du læse det HER)
1 spsk. flydende olie (Jeg brugte “flydende guld” 🙂 )
1 stor spsk. honning
3 dl. vand

*Havregryn er i sig selv glutenfri, men de bliver produceret sammen med glutenholdige sorter og derfor kan der spores gluten i almindelige havregryn. Det er dog meget lidt og tåles som ofte ved intolerance overfor gluten, men IKKE ved gluten allergi!

  • Start med at komme vand og loppefrøskaller sammen. Det bliver efter 3-5 min. lidt gelé agtig.
  • Bland derefter honning ned i skålen med vand og loppefrøskaller. Pisk honningen ud så godt du kan.
  • Riv broccolistokken fint og kom det i.
  • Kom alle andre tørre ingredisener sammen i en anden skål og bland det godt.
  • Hæld nu de tørre varer ned i gelé masse og pisk/ælt det så godt du kan.
  • Lad dejen hæve et lunt sted i 30-60 min.
  • Form bollerne med våde hænder og lad dem gerne efterhæve 30 min.
  • Bages ved 200 gr. i 30 min.

Toppes gerne med min avokado mos, som du kan finde HER 🙂

God weekend.

Kh Tina

Tilbage til bloggen