Her er din guide til bedre søvn samt smukkere hud

Her er din guide til bedre søvn samt smukkere hud
/Indlægget indeholder reklamelinks, hvilket betyder at jeg får en lille kommision, hvis du køber det online gennem disse links. Dertil er der sponsoreret indhold. Tak fordi du læser med og støtter mit arbejde!/ Du tænker måske ikke over det, men din krop har brug for hvile og ro efter en dag med masser af indtryk. Kroppen har ofte brug for at regenerere sig efter dagens udfordringer. Vores hud aldres hurtigere, og huden kan komme til at mangle glød ved manglende søvn. Jeg har i hvert fald god erfaring med at få mine minimum otte timers søvn hver nat. Hvis vi ikke får vores søvn, fortæller kroppen os, at vi har brug for stimulanser som kaffe, cola og søde sager. Vi orker heller ikke motion, der giver blodcirkulation i kroppen, hvilket øger ilten til huden, som er rigtig godt for huden - så det går hen og bliver en ond cirkel. Derfor har jeg forsøgt at lave en lille miniguide til dig, der ønsker en rolig og dyb søvn. Du kan jo forsøge dig med de forskellige metoder og se, hvad der virker for dig.

Brug produkter med lavendel (dog ikke hvis du er gravid)

Du kan både købe en æterisk lavendelolie, som du drypper på klinkerne i brusekabinen, når du er i bad. Sådan får du et lille dampbad med den beroligende duft. Nogle drypper også få dråber på et lille stykke stof og lægger det ved hovedpuden. Jurlique håndcreme med lavendel, synes jeg, er fantastisk. Du skal smøre hænderne godt ind og holde hænderne foran ansigtet og trække vejret dybt, når du ligger i sengen. Træk vejret helt ned i maven 5-10 gange. Dette er min favorit duft af lavendel.

Brug app'en HelloMind

Dette er en app, som kan bruges, når du føler, at tankerne og bekymringerne løber lidt for løbsk. App'en har flere sessioner og her kan du vælge søvn og vælge den der passer dig. Du bliver guidet til at slippe tankerne, og den giver en indre ro, så kroppen kan få lov til at falde i en dyb søvn. Jeg synes, den er fantastisk og meget anbefalelsesværdig. Brug den hver dag, eller når du føler behov.

Spis ikke efter klokken 18

Hvis du spiser for sent, sætter du fordøjelsen på arbejde, hvilket kan skabe uro i kroppen. Forsøg at holde igen med mad efter klokken 18. Drik hellere en kop beroligende te med kamille eller goodnight te fra Pukka.

Få musklerne til at falde til ro

I dag får vi ikke nær så meget magnesium gennem vores kost som førhen, hvilket kan give muskelkramper, urolige ben eller generelt uro i kroppen. Jeg har god erfaring med at tage magnesium en times tid inden sengetid og for at mærke kroppens ro. Jeg har også som gravid haft stor gavn af det. Den bedste søvn er klokken 22 til klokken 2, så det er derfor vigtigt at få timerne med inden midnat. Så der er vist ikke andet for end at sige sov godt - og husk at få din skønhedssøvn. Kærligst Tina
Tilbage til bloggen