Skønne sunde æble muffins

Skønne sunde æble muffins

Mmmmh.. Duften af nybagt bagværk er nu bare det bedste! De er som altid uden gluten og mælkefri. Jeg så forleden de flotteste store æbler på en æbletræ hos mine forældre og skyndte mig at plukke en masse.

Derfor måtte jeg eksperimentere lidt i køkkenet og det gik ganske godt. Jeg spiser meget sjældent brød og derfor kan jeg godt savne brød og kage ind imellem. Disse muffins er et godt kompromis på kage og brød.

Jeg har spist dem som de er men jeg har da også liiige toppet dem med en god økologisk smør.

Jeg brugte følgende til 6 muffins

  • 2 dl. æblemos (opskrift findes længere nede på siden)
  • 3 spsk. kokossukker eller sukrin gold
  • 1 tsk. bagepulver
  • 40 gr. havremel (Blend havregryn til mel) (Rismel, boghvedemel, quinoa mel, kikærte mel kunne også bruges tænker jeg)
  • nip havsalt
  • 2 tsk. kanel af god kvalitet
  • 30 gr. smeltet smør (Du kan også bruge kokosolie)
  • 2 æg

Sådan laver jeg æblemos

  • Kog 6 æbler uden skræl med låg på gryden sammen med 2 dl vand, 1 tsk vanilje pulver, 2 spsk kokossukker i 25 min.
  • Lad stå under låg yderligere 10 min. Derefter kan du mose æblerne blot med en grydeske.

Det hele blandes sammen til en fin massen. Bages i 15 min. ved 180 grader varmluft. De er bedst når de er lune og lige kommet ud af ovnen. Jeg har drysset mine med kanel og kokossukker inden de kom i ovnen.

Velbekomme..

Kærligst Tina

/Indlægget indeholder affiliate links/

Tilbage til bloggen