Læs første del HER Anden del HER Tredje del HER Fjerde del HER Femte del HER Min gravditets dagbog er skam ikke gået i stå, men der er gået lidt længere tid end normalt. Ikke af nogen bestemt årsag, men fordi jeg ikke bare vil skrive for at skrive. Tiden går stærkt og det er vildt at tænke på, at jeg er i 5. måned. Jeg kan stadig gemme maven under trøjen, meeen jeg viser den nu også gerne frem nu, hvor man endelig kan se det ikke bare er romkugler. Jeg har det virkelig godt. Jeg har ikke de store gener, kan stadig løbe og træne herhjemme, hvilket jeg forsøger at prioritere ret højt. Den sidste uge har jeg dog været ret træt og så har jeg måtte erkende, at jeg bare måtte slappe af. Jeg har den sidste halvanden uges tid mærket liv og spark fra baby i maven. De er ret vildt og de små puf bliver hårdere og hårdere. Det er ret hyggeligt, for så føles det rent faktisk som om, at jeg er gravid. Min kæreste har dog ikke mærket dem endnu, selvom han prøver ihærdigt samtidig med, at han siger “halloooo det er din far”, men han må vente lidt tålmodigt endnu.
Tanker omkring fødslen
Jeg har stadig en del tanker omkring fødslen. Jeg har hele tiden fordele og ulemper, for hvor og hvordan jeg ønsker at føde. Jeg er helt med på, at jeg ikke kan bestemme over fødslen, men jeg tror på, at jeg kan forbedre mig på meget. Jeg havde en god snak med en veninde forleden, som også er gravid, som dagligt siger til sig selv at hun er SÅ god til at føde. Hun er første gangs fødende, så det ved hun egentlig ingenting om. 😉 Vi snakkede dog om, at det nytter ikke noget at gå og tænke: “Årh nej hvad nu hvis…” “Jeg tror min fødsel kommer til at tage lang tid fordi…” “Jamen min mor var heller ikke så god til at føde, så det er jeg nok heller ikke” “Bare der nu ikke er noget der går galt” Fordi vores tanker er så vilde! Det vi går og tænker på går hen og bliver til virkelighed. Så kan det godt være, at jeg frygter, at jeg skal have smertelindring, men jeg bruger meget mere energi på at sige til mig selv, at det behøver jeg slet ikke, fordi jeg er god til at føde og har en høj smertetærskel. (Det tror jeg nu ikke jeg har, men det siger jeg til mig selv 😉 )
Jeg vinder det marathon løb!
Kroppen tror på det vi fortæller den, så hvorfor ikke fortælle den, at fødslen kommer til at blive en fantastisk oplevelse og at “kampen” skal jeg nok vinde på den måde jeg ønsker. Jeg løber jo en del og har altid gjort det, så jeg har hørt flere sige at en fødsel er som et marathon, så jeg forbereder mig på at løbe et marathon. Jeg har løbet et halv marathon, så jeg er da på ingen måde i tvivl om, at det bliver hårdt, men jeg kan godt! Ja jeg har da faktisk tænkt mig at vinde det marathon løb 😉 Giver det mening? Jeg ved godt der sikkert er nogle der tænker “Jaja Tina, du bliver klogere” og ja det har du helt ret i, for det gør vi jo hver eneste dag. Jeg bruger faktisk app’en HelloMind ganske meget for tiden, da der også er sessioner omkring frygten for noget bestemt i en fødsel. Jeg forsøger at forbedrede mig mentalt og er derfor også gået i gang med bogen “Smertefri fødsel” og samtidig haft en fantastisk møde med en Doula, der tilbyder hjælp og støtte under hele graviditeten og under fødslen. Det skal jeg fortælle mere om senere… ? Kærligst Tina og baby ?
