Glutenfri cookies med chokolade og mandelmel

Glutenfri cookies med chokolade og mandelmel

/Indlægget indeholder reklamelinks, hvilket betyder at jeg får en lille kommision, hvis du køber det online gennem disse links. Tak fordi du læser med og støtter mit arbejde!/

Jamen hvem elsker ikke cookies med chokolade, som er knasende og søde? Den gravide gør i hvert fald! (altså mig 😉 ) Så jeg kastede mig over projekt cookies med chokolade, men som gerne skulle være glutenfri. Jeg lavede faktisk både med vegansk hvid chokolade og mørk chokolade, men af en eller anden årsag er mit billede med cookies med hvid chokolade væk og det samme er cookiesene, så jeg kan ikke liiiige tage et nyt 😉

Opskrift på cookies med chokolade ca. 30 stk.

120 gr. smuttede mandler
40 gr. glutenfri havregryn blendet til mel
70 gr. økologisk kærnet smør (Gerne den blå pakke fra Naturmælk)
3 små spsk honning
1/2 dl. mandelmælk (eller anden plantemælk)
1 tsk bagepulver
Nip havsalt
4 spsk. chokolade knapper eller groft skåret hvid/mørk chokolade (Jeg delte dejen op og lavede halv mørk chokolade (2 spsk mørk chokolade) og halv med hvid chokolade (2 spsk hvid chokolade))

  • Tænd ovnen på 180 grader varmluft
  • Tag smøret ud af køleskabet, så det er blødt når du sal bruge det
  • Læg 120 gr. mandler i blød i kogende vand i 2 min. Hælde vandet fra og hæld igen kogende vand over og lad det stå i 1-2 min.
  • Hæld vandet fra og læg mandlerne på et rent viskestykke, men hvor der stadig er plads til at du kan folde viskestykket over mandlerne. På den måde kan du “rulle” mandlerne og skallen vil ryge af, men der er stadig nogle du skal smutte på almindelig vis
  • Når mandlerne er helt kolde blender du dem fint og det samme gør du med havregryn
  • Kom nu de blendede mandler, blendet havregryn, honning, smør, havsalt og bagepulver ved at bland det godt sammen.
  • Til sidst blander du din valgte chokolade i og laver kugler/klatter på en bageplade med en tsk. og du skal have godt med afstand, da de bliver ret store.
  • Bages i omkring 10-12 min. men hold hele tiden øje. De er færdige når de er gyldne i kanterne.
  • Lad dem køle på bageplanden i 5 min. og tag dem forsigtigt over på en rist og lad dem køle helt af. Bliver de ikke helt sprøde kan du komme dem i køleskabet i en lufttæt beholder, så bliver de helt sprøde.

 

Velbekomme og spis nu kun en enkelt eller to af gangen 😉 For det er helt sikkert det jeg selv gør… (som om!)

Kærligst Tina

Tilbage til bloggen