Forkølet og ondt i halsen? Gode råd til at blive rask hurtigt

Forkølet og ondt i halsen? Gode råd til at blive rask hurtigt

Her kommer lidt gode råd til at blive rask hurtigt:

Til jer der følger med på min instagram, hvor jeg dagligt deler gode råd, tips og tricks ved også godt, at jeg er blevet ramt af forkølelse og ondt i halsen de sidste dage. Jeg har derfor fået en del spørgsmål om, hvad jeg gør, hvad jeg tager, hvorfor jeg tager det og hvor meget. Derfor tænkte jeg, at jeg ville lave en lille guide, som jeg selv har brugt og bruger flittigt disse dage. Jeg er sjældent syg, og når jeg er tager det et par dage i sengen og så er det ovre igen. Jeg har været forkølet og som sagt haft ondt i halsen. Det har været så slemt, at jeg var sikker på det var halsbetændelse og jeg frygtede sådan at lægen ville give mig penicillin. Det havde jeg bare slet ikke lyst til, nu hvor jeg er gravid i uge 35. Heldigvis var det "bare" en slem virus.

Få en masse ro og hvile Ja, måske er det et kedeligt råd, men kroppen har brug for det og det skal du acceptere (siger jeg, som selv har svært ved det!) Kroppen kommer ikke hurtigt ovenpå, hvis du lige skal det ene og det andet. Under dynen, hold dig varm og se en masse gode film på netflix ;) Tag ekstra C-vitamin Der er lavet flere studier på, at C-vitamin kan forkorte forkølelsen og C-vitamin er også en slags indre soldater der bekæmper de onde soldater. Så snart jeg kan mærke at der er optræk til forkølelse, ondt i halsen eller hoste tager jeg omkring (syreneutral) C-vitamin flere gange dagligt. Typisk 750 mg tre gange om dagen - ofte mere, men har du tendens til nyresten må du ikke gøre det. Nogle får diarré af meget C-vitamin, så start stille ud og se hvor din grænse går. Er du gravid i 8. og 9. måned skal du ikke tage mere end max 1500 mg. fordelt på en dag.

 

Smør halsen med honning Honning virker anti-bakteriel og lindrer en øm hals. Mange tror fejlagtigt at de kan komme honning i deres varme te og så hjælper det. Desværre dør de aktive stoffer i honningen, hvis teen er over 38 grader varm. Så tag hellere en varm kop te og tag lidt honning på en tsk. og synk lidt af gangen. Brug en uopvarmet honning f.eks. denne. Du kan også få bolcher med propolis og honning i helsekosten, som jeg også har brugt. De smører haslen, hvilket lindre ømheden.

Tag D-vitamin D-vitamin er et vinter-vitamin. Vi får ofte alt for lidt gennem de mørke måneder, da du primært får d-vitamin fra solen og lidt i æg og fisk. Jeg er fortaler for, at du får tjekket dit d-vitamin niveau hos lægen, da du på den måde bedst ved, hvor meget du skal tage ved siden af. D-vitamin er nemlig med til at booste dit immunforsvar gevaldigt. Jeg foretrækker at tallet fra lægen skal ligge mellem 100-120 n/m pr. liter, hvor lægen synes det er ok så længe det er på 50 eller over. Du skal bede om tallet af lægen, hvis du vil vide det. Jeg kender mit tal og tager derfor 80 mcg. 3-4 gange i ugen og de sidste dage har jeg taget hver dag, da jeg har været syg.

Frisk ingefær som te Varmen lindre også ømheden i halsen, så drik rigeligt med varmt. Ingefær er dæmpende på inflammationen og irritationen i svælget, så kom endelig lidt skiver i en kop og overhæld det med kogende vand. Lad det trække indtil det har den rette temperatur til at det kan drikkes. Ha' gerne låg på koppen, da nogle af de aktive stoffer ellers fordamper. De samme skiver ingefær kan bruges op til flere gange.

Husk de gode mælkesyrebakterier Årh jeg elsker dem! Gode mælkesyrebakterier, også kaldet probiotika, er med til at støtte din tarmflora. Nede i dine tarme bor der en masse bakterier, som vi kalder din tarmflora og jo bedre den er, jo bedre er dit immunforsvar, da store dele af immunforsvaret bor her. Har du for mange dårlige bakterier eller de "forkerte" bakterier på besøg, kan det altså forringe dit immunforsvar. Så tag gerne et tilskud af gode mælkesyrebakterier, evt. som kur nogle gange om året eller hele tiden som jeg selv foretrækker. Se et udvalgt af mælkesyrebakterier på webshoppen her.  Jeg veksler gerne imellem forskellige typer mælkesyrebakterier, så nå jeg har tømt et glas, skifter jeg til en anden. 

Spis naturens medicin og det er hvidløg... og det er den rå variant! Jeg læste forleden, at man ikke er helt sikre på, hvordan hvidløget gør. Altså fordi hvidløg er så suveræn til at slå bakterier og virus ned. Jeg har derfor taget 2-3 fed hvidløg om dagen, for at få denne forkølelse væk. Jeg presser 1 fed hvidløg på en ske og skyller det ned med koldt vand. Jeg smager på den måde knap nok på det, men det er stadig stærkt. Gør det lige inden et måltid eller midt i et måltid. Det kan være hårdt for maven, så start stille ud. Hårdt for maven = at du kan få lidt ubehag, men det er ikke negativt. Din krop får bare et positivt boost.

Det sidste tip er, at jeg gik i helsekosten efter honning bolcher, og kom til at tænke på min tid i Matas. Der solgte jeg mange sugetabletter "Væk i morgen". Derfor tog jeg på apoteket og læste hvad de egentlig indeholdte. De indeholder pebermynteolie som "åbner" og køler halsen men også råmælk. Råmælk indeholder suveræne anti-stoffer så dem har jeg også taget end el af. Er du gravid og blevet forkølet, så står du meget alene. Jeg fik flere gange af vide på apoteket "nej det må du ikke tage når du er gravid" og det er fordi de skal være på den sikre side, som jeg godt forstår. Dog fik det mig til at tænke, at det må være enormt svært at være gravid og ikke være inde i dette emne, for så "må" du jo ingenting. Jeg håber derfor at dette indlæg kan hjælpe di lidt - gravid eller ej.


Ha' en dejlig weekend.
Kærligst Tina - som har en lidt hæs mandestemme i dag ;)

Tilbage til bloggen