Glutenfri: Ægte luksus chokolade brownie

Graviditets dagbog del 8: Min krop er sej og stærk

Graviditets dagbog: Min krop er sej og stærk (Indlægget er sponsoreret af En ANDEN start ?)

Læs 1. del HER
2 . del HER
3. del
HER
4. del
HER
5. del HER
6. del HER
7. del HER

Ja, det går jeg faktisk og siger til mig selv. Det kommer helt af sig selv, når jeg dagligt kigger på plakaten.

Jeg er nu i uge 26 og har omkring 3 mdr. og 10 dage til termin, hvilket jeg ikke lige havde regnet på forleden, hvor jeg blev spurgt hvor langt jeg var. Jeg synes da der er laaaaang tid til start marts, men det er altså ikke mere end lidt over 3 mdr. Det er vildt at tænke på. Jamen, så er jeg jo mor inden længe? Mor?? Altså jeg skal være mor. Jeg bliver så voksen altså…

Nå, men tilbage til min favorit plakat. Jeg er nemlig startet til fødselsforberedelse hos En ANDEN start. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg sagde ja til (og min kæreste vidste det slet ikke ;)).  Jeg fandt Astrid, som har En ANDEN start, via en google søgning i starten af graviditeten. Måske husker du, at jeg overvejede eller overvejer en hjemmefødsel, men jeg føler mig ikke stærk nok i at tage den beslutning selv. Det gør jeg stadig ikke, men jeg er på vej og hvor er det godt, at jeg har Astrid ved min side.

Jeg har brug for en “storesøster”

Vi har (eller mest mig ;)) har valgt at have Astrid som min doula. Jeg er jo sådan en rigtig jyde, så for mig var det sådan lidt hokus pokus doula og Astrid tryller baby ud ? Og sådan er det da også næsten, men uden det der hokus pokus 🙂 Astrid er nemlig hamrende dygtig indenfor hendes felt både med fødsler og amning. Det er lige hende jeg har brug for som min “storesøster” i dette vilde forløb. Jeg har brug for den tryghed, som Astrid giver mig.

Til fødselsforberedelse lærer vi en masse om åndedrættet, som jeg ikke vidste noget som helst om i forhold til fødsler. Vi øver det, så vi ved, hvordan det skal bruges til fødslen. Hvor skulle man lige vide det fra ellers?  Åndedrættet er meget overfladisk, hvor man trækker vejret som en “hund i sommervarmen” – som Astrid siger 😉 På den måde presser man ikke på livmoderen, når man har en ve.

Vi prøver også forskellige stillinger til pressefasen, men også hvordan man kan stå/sidde/ligge når der kommer veer. Jeg synes faktisk det er en smule grænseoverskridende, men jeg er SÅ glad for jeg prøver det inden det hele kommer til at gå løs. Jeg tænker hele tiden “okay, det vidste jeg så heller ikke…”

Jeg skal øve mig

For nogle somre siden løb jeg et halvmarathon sammen med en god veninde. Vi trænede op nogle måneder forinden og jeg sagde hele tiden til mig selv “jeg skal bare nå det inden to timer og allerhest slå min veninde”. Jeg sagde det så meget til mig selv, at jeg slet ikke var i tvivl om, at det skulle jeg nok gøre. Virkeligheden var at jeg nåede det under to timer, men løb enormt dårligt den dag og min veninde kom før mig (pokkers :)).  Pointen er bare, at jeg tror på, at vi kan påvirke vores mindset meget mere end vi tror. Jeg er nok også typen der gerne vil træne eller øve mig inden noget stort skal ske.

Derfor:

Min krop er sej og stærk og jeg bliver for vild til at føde! ? 

Du må gerne tænke jeg er naiv, men det praller faktisk af, for jeg tror selv på det. 🙂

Går du til fødselsforberedelse?

Kærligst Tina og baby

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glutenfri: Ægte luksus chokolade brownie