Glutenfri: Sunde broccoliboller, som alternativ til almindeligt brød

Hvorfor vælge økologiske fødevare som gravid og til dit barn?

Hvorfor vælge økologiske fødevare som gravid og til dit barn? Sommetider bliver jeg kaldt fanatisk og der bliver da også ind imellem rullet øjne af mig – og ja, jeg gør det da også selv, altså af mig selv sommetider 😉 Gav det mening? Forleden fik jeg at vide “bare du ikke bliver sådan en speltmor” og jeg sagde “nej nej, sådan bliver det ikke”, men måske gør det, men hvornår kan man lige blive defineret “Speltmor”. Hvad er en “speltmor” egentlig? En der tager lidt ekstra ansvarlighed? (var det mon lidt provokerende skrevet… 😉 )

Er jeg fanatisk?

Jeg mener ikke, at jeg er fanatisk, men jeg lever da garanteret mere “fanatisk” end andre og nogle lever mere “fanatisk” end jeg…
Jeg var egentlig ret sikker på at Helse-Else ville få fuld gas her i graviditeten og det har den helt sikkert også fået, men der er også røget mad ned, som ikke lige faldt i Helse-Elses smag. Sådan er det vel bare…

En ting jeg dog har gået op i rigtig længe er økologi. Der kommer mere og mere økologi på markedet og det bliver nemmere og nemmere at skaffe. Det er dog stadig meget tydeligt, at bor du i en lille by (som mine forældre gør), så er det pludselig meget svært at opstøve en økologisk agurk.

Hvorfor vælge økologiske fødevare som gravid og til dit barn?

Du bliver ikke gravid, hvis du har store mængder sprøjtemidler i kroppen

Jeg har inden graviditeten været ret opmærksom på at købe økologi. Det sker ikke over natten, men lidt efter lidt vælger man (eller i hvert fald jeg) mere og mere økologi. Inden graviditeten ville jeg gerne forberede min krop på en graviditet og kroppen er skam klog nok, for den vil ikke gøre dig gravid, hvis kroppen er fyldt med sprøjtemidler og farlige kemikalier (eller hvis du er top stresset). Så ved kroppen jo godt, at det nok ikke er det smartest tidspunkt at blive gravid på. Så lukker den ganske enkelt ned for den funktion, da kroppen tænker, at det er vigtigere at få renset ud eller få ro på, hvis du er stresset.

Da jeg så blev gravid og som jeg jo er nu, har det også været vigtigt for mig at prioritere økologi rigtig højt. Måske kan min (“store”) krop holde til diverse sprøjtemidler (det kan den så heller ikke på sigt), men et lille bitte foster eller et lille barn, som er under udvikling (både inde i maven og udenfor), kan pesticider og sprøjtemidler lave godt og grundig ravage i tingene. Jeg læste forleden en artikel omkring, at hjernens udvikling bliver enormt påvirket af sprøjtemidler og farlig kemi. Ja, det stod endda at fremtidens børn blev dummere, fordi vi forgifter dem…

Fanatisk eller ej – jeg tager ikke nogen chancer og hvis du tror, at det ikke gør så meget med de konventionelle grøntsager og frugter, mener jeg du bør tro om igen. Heldigvis er økologi sprøjtet lang langt mindre og meget færre sprøjtemidler er tilladt.

“Speltmor”… Tja hvorfor ikke 😉 ?

Hvorfor vælge økologiske fødevare som gravid og til dit barn?

Hvad er dine tanker omkring økologi? Min gamle farmor på 92 år synes det er noget pjat, men dengang hun var ung spiste de jo også egne råvarer fra haven, som ikke var sprøjtet.

Når det så er sagt, så var mit bland-selv-slik fra i lørdags altså ikke øko… 🙂

Har du lyst til at læse artiklen, så kan du finde den her.

Kærligst Tina

   

6 kommentarer

  • Christine Nordquist

    Hej,

    Dejlig artikel. Jeg er helt enig. Jeg har en lille pige på 2 mdr. Jeg er stadig studerende og derfor er det svært for mig at købe alt økologisk, men vi prøver. Men der er jo stadig en del ting, som heller ikke fås økologisk i de almene butikker. Hvilken skam! Kunne du måske lave en liste over, hvilke ting, man i hvertfald skal købe økologisk?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tina Lykkegaard

      Hej Christine, dejligt at høre. Jo det vil jeg gerne forsøg, selvom det kan være svært. Jeg notere mig det i hvert fald 🙂 Kh Tina

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er af samme støbning. Jeg ser mig selv igen og igen gå på kompromis for, at kunne vælge økologisk. For omkring 4 år siden mens min kone var gravid læste jeg også lignende artikel omkring hjernen og udviklingen. Og siden da er vi gået økologiens(mm) vej for, at undgå sprøjtemidler og farlig kemi.
    Her to børn senere og mange ændringer oplever jeg også at blive kaldt fanatisk. Men det er okay.

    Ofte er st dog mest det økonomiske i det, som folk reagerer på. Vi er to studerende med to børn og vi vælger økologi mm? Det er jo et (klogt) valg vi har taget herhjemme 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tina Lykkegaard

      Det er jeg glad for at høre. Det er altid rart at være i samme “bås” som andre. 🙂 Det er da sådan et klogt valg! Så hellere undvære et par nye sko i ny og næ 😉 Kh Tina

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne Fuglsang Kristensen

    Jeg er rørende enig med dig omkring dette emne. Et andet perspektiv kan være, at krop og psyke hænger sammen. Hvordan vil dette perspektiv så harmonerer med tilførte kemiske ubalancer i form af det mad vi indtager?
    Speltmama-prædikatet vil jeg gerne have siddende, for mine børns sundhed sammen med mig egen, er det vigtigste.
    Livet er langt, derfor skal det også gerne være godt❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tina Lykkegaard

      Årh Anne, TAK for den dejlige kommentar. Det er altid dejligt når man er enige og ja, ikke mindst dit perspektiv omkring psyken. Det har du så ganske ret i! Tak fordi du læser med. Kh Tina

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Glutenfri: Sunde broccoliboller, som alternativ til almindeligt brød