Graviditets dagbog del 6: Jeg bliver for vild til at føde baby!

Smoothies: drik dig til en sundere og smukkere hud

Drik dig til en sundere og smukkere hud

Men det skal selvfølgelig være det rigtige du skal drikke. Den nemmeste måde at få en masse grøntsager og god væske indenbords er, at blende det hele til en skøn velsmagende smoothies. Det anbefales at spise hele 600-1000 gr. frugt og grøntsager om dagen, derfor er det en god ide at starte dagen med en nærende smoothies, som giver masser energi, god næring, men også virker afgiftende på vores system. Du vil blot efter den første uge mærke at din lækkersult er mindsket, renere hud (nogle vil få en forværring kort tid da huden renser ud), øget energi og en bedre fordøjelse.

Du kan jo også drikke en smoothie senere på dagen, hvis du bare ikke kan nå det om morgenen.

Derudover er der mange grøntsager, som er helt essentielt ved hormonel ubalance, så der er god grund til at kaste sig ud i projekt-smoothies eller juice hvis det passer dig bedre. Det vigtigste når du laver smoothies eller juice er, at størstedelen af indholdet skal være grøntsager, da du ellers vil få meget frugtsukker, hvilket vil påvirke vores blodsukker. Det bryder vores hormoner sig ikke om eller hudormene på næsen. Brug en smule citron, lime, bær eller lidt frugt fra ananas/pære/appelsin der giver en god smag. Dine smoothies vil indeholde gode fibre, som vil trække kedelige affaldstoffer ud af kroppen. Tilsæt gerne chiafrø, hørfrø, opblødte mandler eller sesamfrø både for at få nærende fedtstyre, men også de gavnlige fibre. Du får her mine to smoothies jeg tit veksler meget imellem. Mine opskrifter giver til to store glas.

Pink rødbede

En lille skrællet rødbede (eller økologisk frossen rødbede)
En håndfuld bær (hindbær, blåbær, brombær eller jordbær, du kan også sagtens tage lidt af hvert)
Evt. kernerne fra et halvt granatæble
10 gr. ingefær (vasket og med skral hvis økologisk)
1 tsk. koldslynget honning (1 tsk. vaniliepulver kan også bruges)
2 tsk. chiafrø
1/2 citron (Vasket med skal hvis økologisk)
Evt. 1 tsk acai pulver som er sprængfyldt med vitaminer og mineraler.
Isterninger samt vand til at give den ønskede konsistens.

Drik dig til en sundere og smukkere hud

Grøn power

4 buketter frossen broccoli
4 dl. frossen eller alm. spinat
10 gr. ingefær
1/2 citron (med skal hvis økologisk, øko lime kan også bruges)
10 mandler (Ligges gerne i blød natten over eller et par timer forinden)
1 tsk. koldslynget honning
1 lille pære
1 cm skive ananas (også med stokken!)

Når du blender skallen med fra citron og lime giver det en mere intens smag, men de indeholder super gavnlige stoffer som sætter skub i udrensningen hos vores hårdtarbejdende lever. Det kan blive en smule bittert, så forsøg dig frem og kom evt. mindre i til at starte med. Bær indeholder mindst frugtsukker, så derfor er de super gode at bruge, da de påvirker vores blodsukker mindst – men bliv nu ikke bange for frugt, det er der ingen grund til. 🙂

Husk på at hele 80 % af huden skal smøres, næres og styrkes indefra, så det er her du vil se en stor effekt, med gode resultater.

Kærligst Tina

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Graviditets dagbog del 6: Jeg bliver for vild til at føde baby!