Hjemmelavet balm til alle hudproblematikker

Svampede glutenfri bananmuffins uden mælk og raffineret sukker

bananmuffins uden gluten, mælk og raffineret sukker /Indlægget indeholder affiliatelinks, hvilket betyder at jeg får en lille kommision, hvis du køber det online gennem disse links.  Tak fordi du læser med og støtter mit arbejde!/ 

I går fik jeg sendt en snap af en god veninde og det var bananmuffins! Så slog det mig, at det havde jeg endnu ikke lavet en opskrift på, så jeg hoppede i køkkenet og biksede nogle sammen. Disse er ret lækre, da de er svampede og sagtens ville kunne bruges til madpakken eller tages med på farten. De vil også passe perfekt til et brunch bord til weekenden!

Jeg brugte samme opskrift som mit bananbrød, så du kan jo bruge opskriften lige som du synes.

Her kommer opskriften på 8 stk:
3 øko æg
3 modne bananer
1/2 dl kokosukker
50 gr. kokosolie (Eller øko smør)
1 tsk. bagepulver
Et nip havsalt (ikke det billige salt, læs HER hvorfor)
120 gr. (*glutenfri) havregryn blendet let til mel
Evt. 2 tsk. ægte kanel
Evt. 50 gr. hakket mørk chokolade (mine var uden, men drysset ovenpå som pynt)

*Havre er i sig selv glutenfri, MEN da havren bliver produceret sammen med glutenholdige kornsorter vil det smitte af på havregrynene. Jeg bruger selv glutenfri havregryn, men sommetider vælger jeg dog blot den økologiske slags. Forsøg dig frem og se hvad du tåler (dog ikke hvis du er allergisk, så vælg glutenfri!).

Æg piskes med kokossukker, mos bananerne, smelt kokosolien/smør, blend havregrynene let til en grov mel og pisk alle ingredienser sammen. Det tager ikke mere end 10 min!

Bages i ovnen i 15-20 min. ved 180 gr. Lad dem gerne køle helt af så de sætter sig ellers er de næsten for svampet. 😉

Er der mon nogle opskrifter du mangler? Så sig til, måske har jeg en, som jeg kan ligge på bloggen. 🙂

Velbekomme!

Kærligst Tina

 

   

8 kommentarer

  • Henriette

    Hvis man nu ikke spiser æg, hvad vil du så foreslå at putte i ?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tina Lykkegaard

      Hmm jeg ved ikke om du kan bruge vand sammen med loppefrøskaller. Det kunne jeg egentlig godt forestille mig at du kan, men uden at være sikker. Kh Tina

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Karina

    Evt. En opskrift på en fastelavns bolle eller noget lignende. Min datter på 3 år vil så gerne bage nogen. Men jeg skal snart i brudekjole så gerne en sund udgave…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tina Lykkegaard

      Så vil jeg bage på øko speltmel (men det indheolder gluten, dog er det sommetider bedre veltålt end hvede) de glutenfrie varianter er ikke et hit synes jeg. Kh Tina

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Carina

    Så er de på vej i ovnen igen, mmm, glæder mig allerede. De er SÅ gode!

    Kh Carina

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tina Lykkegaard

      Ejjj hvor er du god! Jeg tror også jeg bager en omgang i dag 😉 Kh Tina

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg elsker seriøst opskrifter på kage, som man kan spise med god samvittighed.
    Tak! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

:lion: 
:grinning: 
:grin: 
:joy: 
:smiley: 
:smile: 
:sweat_smile: 
more...
 
 

Næste indlæg

Hjemmelavet balm til alle hudproblematikker