2 I Sundhed

Vil du have en fladere mave?

fladere mave

Sommerferien er lige om hjørnet, så ønsker du en fladere mave til sommerferien, så har jeg et par råd til dig. Maven er typisk flad om morgenen, men op af dagen kan den udvide sig og blive ret oppustet. Det kan være et tegn på, at fordøjelsen lige skal have et kærligt skub.

Her kommer nogle nemme råd til at mindske oppustethed og mavegener!

  • Start dagen med en nærende smoothies med grøntsager bær. Det vil sætte gang i mavne uden, at du føler dig tung.

Du kan bruge denne opskrift:

En håndfuld blåbær (gerne de små ægte blåbær fra frost)
4 stk. jordbær
1/2 avokado
En stor håndfuld spinat
1 spsk. hampefrø/sesamfrø/mandler
Evt. 1-2 tsk. lecithin granulat (Læs her hvorfor)
Saften fra en halv citron
Lidt vand til den rette konsistens

smoothies med spinat og blåbær

  • Drik pebermynte te, da det har en fremragende effekt på fordøjelsen og modvirker opppustethed og mavegener. Prøv evt. at lave den aftenen før for at få en stærk pebermynte te. Brug 4 spsk. til en liter vand og lad den trække natten over og drik den over hele næste dag.
  • Undlad for meget brød. Brød og specielt brød uden fibre kan gøre maven rigtig udspilet, så du vil hurtigt se og mærke en effekt ved at undlade brød/pasta.
  • Tag mælkesyrebakterier som en kur eller over en længere periode, hvis du har fordøjelsesproblemer. Vi har en masse bakterier i tarmene, men har de dårlige bakterier taget magten kan det lave en masse ravage i fordøjelsen. Læs her, hvilke jeg anbefaler.
  • Lider du ofte af forstoppelse, så tag et tilskud af fibre. Eksempelvis 1 spsk. hørfrø du kværner i en minihakker eller en kaffemølle og skyller straks ned med et stort glas vand. Start evt. blot med en halv spsk. men husk rigeligt med vand!
  • Undgå for meget sukker. Ja selvom det er sødt og lækkert, så fodrer sukker de dårlige bakterier og svampe i fordøjelsen, som tydeligt kan ses og mærkes på maven.

Der er så mange gode tips og tricks til en fordøjelse i topform, at jeg har skrevet en e-bog om det. Så du har nu muligheden at få en komplet guide til at kvitte fordøjelsesproblemerne, så skynd dig at hente e-bogen.

Den er lige nu på tilbud lige her!

få en fladere mave

Dette indlæg er netop sendt ud som mit nyhedsbrev, som jeg normalt ikke deler her på bloggen, så hvis du ønsker mine råd via et nyhedsbrev, så tilmeld dig HER.

Ha’ en dejlig aften.

Kærligst Tina

Læs flere indlæg

2 Kommentarer

  • Besvar
    Kathrine
    5. juli 2017 kl. 17:35

    Hej Tina 🙂 Jeg er netop gået igang med en mælkesyrerbakteriekur, efter din anbefaling. Men jeg tænkte på om jeg må tage dem sammen med HUSK fibre morgen og aften? Eller ødelægger det effekten? Mvh Kathrine.

    • Besvar
      Tina Lykkegaard
      7. juli 2017 kl. 8:18

      Hej Kathrine. Der er faktisk delte meninger om det skal tages på tom mave eller sammen med fibre. Jeg tager det om morgen sammen med min morgenmad (hvor der er mange fibre – ligesom husk) og så tager jeg det til natten på på mave. Jeg synes det fungerer fint. Det burde derfor ikke ødelægge effekten. Kh Tina

    Skriv en kommentar