Del 1: Hvilke alternativer er der til komælk?

Del 1: Hvilke alternativer er der til komælk?

TAK for jeres søde modtagelse af indlægget fra i går “Drikker du mælk? Find ud af, hvorfor jeg ikke gør”! Det er så dejligt, når jeg kan se, at i kan bruge mine indlæg til noget og giver en god feedback tilbage.

Jeg lovede jo at komme med nogle alternativer, så dem har jeg tænkt mig at ridse op. Måske glemmer jeg noget eller måske spiser du nogle fødevare, du rigtig gerne vil have et alternativ til og så skrive du endelig bare en kommentar.

Almindeligt mælk (letmælk, minimælk og sødmælk)

Jeg bruger stort set ikke nogen former for mælk længere og her tænker jeg også plantedrikke. Det er så sjældent jeg laver noget, hvor jeg skal bruge det, men hvis jeg skal bruge en slags mælk, så bruger jeg typisk kokos-, havre-, mandel-, ris-, eller soyadrikke.

Der findes et hav af forskellige typer og det er bare med at prøve sig frem (er det mon et dårlig råd?). Jeg synes dog ikke der er nogen der ligefrem smager godt på havregryn (hvis man er sådan en type 😉 ) jo måske havredrikken, meeen…

Jeg drikker ikke selv kaffe, men jeg ved der er mange der bruger havredrik og mandelmælk i kaffen. Det vidst også en smagssag.

OBS! Nogle drikke indeholder agavesirup eller andre sødemidler, men der findes også drikke helt uden sukker.

Fløde

Her bruger jeg soyafløde typisk til madlavningen. Igen, så er det ret sjældent jeg bruger fløde, men skal det være ekstra cremet, så er det denne jeg bruger. Når jeg laver mornaysauce til lasagnen er det også på soyafløde (skal i have opskriften?).

Det smager lidt nøddeagtig og har lidt en eftersmag, men jeg synes den er ganske godt. Hvis du skal bruge fløde til flødeskum så kan du også vælge soyafløde som er “flødeskum” (der findes en i supermarkedet, men den kunne jeg ikke finde et link på). Du kan også piske den fede del af kokosmælk op til en cremet skum 🙂

alternativer til komælk

Yoghurt

Jeg har forsøgt at lave min egen yoghurt på kokosmælk, men uden held (den kommer en dag, bare vent! 😉 ) og ellers er jeg glad for havreyoghurt (fås i helsekosten) eller soyayoghurt fra supermarkedet eller helsekosten.

Supermarkedets indeholder sukker, men meget mindre mængder end meget andet (komælks) yoghurt. Soyayoghurten uden sukker kan også bruges til dressinger osv.

OBS! Der er mange meninger om soya og jeg spiser der personligt ret sjældent. Det måske 2-3 gange i måneden, hvilket jeg synes er rigtig fint, men lad være med at spise det hver dag. (Ligesom komælken er det ikke godt at få dagligt 😉 )

alternativer til komælk

Ost

Som du ved fra i går, undgår jeg ikke mælk, fordi jeg er veganer eller ønsker at blive det.

Det er rent sundhedsmæssigt. Derfor ELSKER jeg gede/fåre oste, men det gjorde jeg bestemt ikke i starten. Jeg synes det var mærkeligt at spise en ged’s mælk. (Hvem gør overhovedet det- tænkte jeg!)

Men det er så blevet mig. Gede/fåreoste smager er meget mere, så her skal du prøve dig frem. Jeg spiser de økologiske varianter, så vidt det er muligt.

Proteinerne i gede/fåreoste (fås også som yoghurt) er helt anderledes end i komælk og kan derfor være meget nemmere at fordøje/omsætte for kroppen, har jeg erfaret.

Der er faktisk flere der mener at gede/fåre oste har mange sundhedsfremmende egenskaber.

Mælkechokolade

Jeg har altid haft en svaghed for chokolade og her findes der selvfølgelig også alternativer. Flere helsekostbutikker har vegansk chokolade. Både som lys chokolade og hvidchokolade.

Der er det blevet til “mælke”chokolade med rismælk eller med kakaosmør. Det faktisk først på det senest det jeg har opdaget at dette fandtes!

Det er ret farligt 😉 Det er specielt disse varianter som er kommet i mit søgelys: Ichoc og Loving Earth.

alternativer til komælk

Jeg kommer med en del 2, så snart jeg kan! Skriv gerne en kommentar om hvad jeg skal give alternativer til. 🙂

Kærligts Tina

Tilbage til bloggen