Drikker du mælk? Læs med og find ud af, hvorfor jeg ikke gør..

Drikker du mælk? Læs med og find ud af, hvorfor jeg ikke gør..

Ja jeg er altid spændt på, hvordan sådan et indlæg modtages, fordi der er så mange holdninger til det. Så derfor vil jeg blot starte med at fortælle dig, at dette er min personlige og mine profesionelle erfaringer, som jeg i dag vil dele med dig.

For over tre år siden (efter en stress periode) fik jeg ofte ondt i maven. Det kunne komme ud af den blå luft, men også give voldsom (spontan) kvalme. Jeg synes jeg spiste sundt og varieret, men af en eller anden grund reagerede mine mave rigtig ofte meget negativt.

Jeg vidste bare slet ikke hvorfor..

Jeg begyndte også at få meget sensitiv hud og ret ofte slog jeg ud med urenheder, hvilket ikke har været et problem for mig før.

Så startede jeg i Naturskøn, hvor jeg spurgte mine (seje og velvidende) helse-kollegaer om de havde et råd. De sagde jeg skulle droppe komælk, fordi komælk kan være rigtig svært at fordøje.

Jeg synes ærlig talt de var for meget og tænkte, at så kunne jeg da bare vælge laktosefrie varianter, men jeg fik ingen bedring- overhovedet! Så prøvede jeg de økologiske produkter, fordi det måtte da være bedre, så prøvede jeg mini-mælk, sødmælk, letmælk og den ene og den anden ost, men ingen bedring-overhovedet!

Derfor skal du ikke drikke komælk

Gad vide om der var noget om snakken, så jeg tog mig en kold tyrker og undlod det stort set 100 % i 3-4 mdr. Det er ganske svært, hvis du alle dage har været vant til det, da komælk jo er i ost, skyr, mælkechokolade, yoghurt, cremefraiche, dressinger osv. MEN jeg fik det så meget bedre kort tid efter.

Overstående er over tre år siden og i dag reagerer jeg et til to døgn efter indtagelse af komælk. Jeg får rødmen og sommetider udslæt i ansigtet. Det er så lige sket, da jeg kastede mig over noget mælkechokolade sidste weekend. Ups..

Det samme har jeg set gang på gang, hos mine klienter. Jeg havde på et tidspunkt en pige, som havde akne og hun boede på en landbrugsgård, så hun fik rigtig meget mælk og havde alle dage gjort det. I dag er hun akne-fri, men hendes hud reagerer med det samme lige som min.

Dette indlæg er ingen løftede pegefingre eller skræmmekampagne. Jeg havde bare lyst til at dele min erfaring med dig. Har du mon samme erfaringer eller lign. historier du vil dele?

Hvis du synes dette var interesant, så læs med i morgen, hvor jeg vil forsøge at fortælle, hvad du kan erstatte komælk med. Jeg har nemlig et alternativ til stort set alt 🙂

Jeg vil også komme med andre sundhedsmæssige fordele om, hvorfor du måske bør holde igen med komælk.

Kærligts Tina

Ps. det er plantemælk på billedet og ikke komælk 😉

Tilbage til bloggen