Stop med at være så hård ved dig selv

img_7615Og det er letter sagt end gjort.. MEN hvor er det vigtigt! Men det er også svært, men måske noget vi skal forsøge at blive endnu bedre til.

Jeg forsøger hver dag at være bevist om hvad jeg tænker. Tænker du måske over, hvad du tænker? Det lyder lidt skørt, men hvis du ikke ved hvad du tænker, kan vi virkelig få sagt mange grimme og ondskabsfulde ting til os selv uden rigtig at vide det. Ting du aldrig ville sige til andre og derfor er det heller ikke i orden at sige til dig selv.

Når vi har en negativ eller en kritisk tanke om os selv, vil det sætte en negativ respons ud i kroppen. Det gør så, at kroppen rent faktisk tror på det du siger om dig selv. Så i stedet skal vi øve os på at sige, at vi gør vores allerbedste og at vi passer på os selv. Selvom du (måske) ikke mener det endnu, så kommer du til det og det samme gør din krop.

Måske kan du genkende to-do listen ovenfor, men hvorfor er det vi skal præstere så meget. Er det over for os selv? Eller er det overfor andre? Herhjemme øver vi os på, ikke at komme ind i det hamsterhjul, hvor man bare løber og løber, men alligevel ikke når det man “burde”.

Et hurtigt skud fra hoften, så tror jeg omkring 70 % af mine klienter har et hudproblem grundet stress. Hudproblemet kommer også til at stresse dem og stress giver hudproblemer. Jeg har selv været der, så jeg ved om nogen, hvordan den onde cirkel kan gøre ondt værre.

Er det ikke på tide du smider to-do listen i skraldespanden og i stedet skriver tre ting ned, som giver dig allermest energi og som gør dig allermest glad. Så er det de tre ting du skal stræbe efter i stedet for at løbe i det uendelige hamsterhjul. Det kan jo være en lille ting som en lang gåtur ved vandet, være mere sammen med familien, tage et langt bad- har du badekar? Så kom lidt epsomsalt i vandet, da det har en beroligende effekt. Eller hvad du gerne vil gøre for dig selv.

Et andet ret godt produkt til at give en indre ro er Biosym’s Omnivital der indeholder urter der er med til at virke balancerende og give ro til vores nervesystem. Jeg ved der er mange der også tager den gennem vinteren, hvis de har brug for et lille opmuntrende løft.

Som min tidligere stress coach Birthe Buhl sagde:

“Husker du, at dagene, der flyver af sted, er selve livet?”

Pas godt på dig selv.

Kærligst Tina

/Indlægget indeholder affiliate links/

Efterlad din kommentar

Vi bruger cookies!

Her på sitet bruger vi cookies i forbindelse med bl.a. trafikmåling, for at kunne udvikle bedre og mere målrettede brugeroplevelser.

Ved at benytte sitet accepterer du brugen af cookies.

Læs mere om cookies her.

Accepter Forlad sitet