Hvad SKAL du bare have på ønskesedlen?

Citronvand, et morgenritual med mange fordele

img_6895

Jeg er ret vild med nemme morgenritualer der har gode sundhedsgevinster, men det skal jo være nemt og gå hurtigt. 🙂 Det hører jeg i hvert fald tit. Derfor får du i dag et nemt tip i denne søde og fede juletid. Jeg mærker lynhurtigt, hvis maden har været for fed eller for sød, men så er det godt der er effektive tips til at hjælpe kroppen lidt ekstra.

Start hver morgen med at koge en kop vand, som skal afkøles let. Jeg tænder for min elkedel, som det første om morgenen og så afkøles det ret hurtigt efter det er hældet op i en kop. Kom derefter en halv presset citronsaft i den afkølede lune vand. Hvis du ikke kan nå at koge vandet, så start alligevel dagen med et stort glas vand med citronsaft. Det afkølede kogende vand er dog bedst.

Gør dette som det første om morgenen og vent gerne 20-30 min. med at spise og drikke, da drikken så har en langt bedre effekt. Vent også med kaffen!

Citroner har nemlig en basisk evne på kroppen, trods den syrlige smag. Kroppen kan ophobes af syre fra slik, fed mad, brød, kage, cola og ikke mindst stress. En basisk krop er nøglen til et godt helbred, så det er værd at  have fokus på basisk mad og basisk drikke.

Citronvand hjælper også på fordøjelsen. Jeg har ofte skrevet det, men din fordøjelse hænger tæt sammen med din skønhed, så det er rigtig væsenligt at give fordøjelsen lidt ekstra kærlighed. Det lune citronvand kan bla. afhjælpe oppustethed og træg mave. Derudover vil drikken hjælpe med at fordøje maden bedre. Hvis du lider af halsbrand, kan drikken også hjælpe dig.

Citroner er sprængfyldt med C-vitamin der er et af hudens vitaminer. C-vitamin er essentielt for rynker, men også hudens ensartethed. Citronvand hjælper kroppen med at udskille affaldstoffer fra blodet og hjælper derfor huden med at være klar og smuk.

Citronvand er også naturligt vandrivvende, så affaldsstoffer kan forlade kroppen og kroppen fyldes med rent vand, som hydrerer kroppen. Det giver en velfugtet hud med mindre urenheder.

Så kør på med citronvand de næste mange dage og rigtig gerne hver dag, for at få de skønne egenskaber.

Kærligst Tina

img_6896

   

6 kommentarer

  • Jannie

    Hej Tina
    Hvis jeg ikke har tid til at drikke citronvand om morgenen, har det så samme effekt at drikke det senere på dagen? Mvh Jannie

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tina Lykkegaard

      Hej Jannie. Ja gør det gerne blot senere på dagen. Det giver også gode effekter. Kh Tina

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hejsa, jeg drak egentlig vand med citron i en periode om morgenen, men så blev jeg opmærksom på, at det da er ret skidt for tænderne med al den syre?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tina Lykkegaard

      Hej Mette. Det er også rigtigt. Du kan drikke med sugerør som mindsker at tænderne tager skade. Kh Tina

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Pernille

    Kan man koge vandet dagen før og sætte det i køleskabet?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tina Lykkegaard

      Hej Pernille. Nej faktisk helst ikke. Det er det varme lune vand der har en god effekt på fordøjelsen. Fordøjelsen er nemlig ikke glad for koldt køleskabs vand. Ha’ en dejlig jul. Kh Tina

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvad SKAL du bare have på ønskesedlen?