Grøn smoothie med masser af sundhedsgevinster

Hvorfor spare penge på sund kvalitet mad?

img_6862Jeg læste forleden en artikel om, at vi rigtig gerne vil spare penge på mad. Jo billigere jo bedre, jo mere til færre penge, jo bedre. Men hvorfor er det egentligt sådan? Hvorfor skal vores dagligvare være så billigt som muligt? Jo jeg kan godt regne ud, at vi gerne vil spare penge, det vil jeg skam også gerne, men det billigste mad er også bare nogen gange (Hmm mange gange måske…) fyldt med alt muligt mærkeligt. Kigger du bag på dine fødevare og ser hvad de indeholder? Jeg synes oftest jeg støder på en masse salt, vegetabilsk fedt (som er det usunde raffineret fedt) og sukker. En anden ting jeg også hele tiden støder på er mælkepulver. Jeg forstår ikke hvorfor der skal mælkepulver i ALT? Jeg forstår heller ikke hvorfor der skal hvedemel i ALT?

Men jeg forstår virkelig godt, når jeg anbefaler jer og mine klienter at holde igen med specielt hvedemel, mælk, dårligt fedt, salt og sukker, at det kan være en næsten umulig opgave. Rigtig mange færdige fødevare er proppet med disse ingredienser.. Det er derfor bare bedre at lave maden selv fra bunden. I hvert fald det meste af tiden 🙂

Nå, men min pointe var faktisk bare, at vi gerne betaler for en dyr moderigtig bluse eller den rigtige taske.. eller hvad? Vores mad derimod, som altså kommer ind i vores krop skal være billigt. Er det kliche agtig at skrive, at vi kun har denne ene krop, måske skulle vi passe lidt ekstra på den og tænke over hvad vi putter i den?

Den anden dag købte jeg 1 kg. økologiske nødder for 200 kr. Det er jo vanvittigt! Men hold fast hvor er der mange sundhedsgevinster ved nødder- dyre eller ej. De indeholder en masse sundt fedt og bla. den gode E-vitamin er er lækkerier for huden. Jeg brugte 200 kr. på nødder og så må jeg spare de penge et andet sted.

Jeg vil enormt gerne høre fra dig, hvad tænker du i forhold til din mad? Jeg peger på ingen måde fingre af dig, men vil rigtig gerne høre, hvordan du ser på det? 🙂

Jeg går eksempelvis aldrig på kompromis med fedtstoffer og olier, fordi jeg ved det har så stor betydning for kroppens sundhed. Det kan du læse lidt om HER.

Kærligst Tina

   

4 kommentarer

  • Julie

    Hej Tina!

    Først tak for utrolig godt stof og inspiration her og på din Instagram.

    Du har lidt været en øjenåbner for mig, men samtidig er jeg også blevet mere bevidst om havd jeg spiser og smøre på huden, da det jo i sidste ende kommer en til gode.

    Omkring grøntsager og økologi, hvad vil du så anbefale her? Eller måske bare generelt hvad angår økologi og nøglehulsmærke?

    Mvh Julie 23.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tina Lykkegaard

      Hej Julie. Tak fordin søde kommentar. Jeg er glad for du læser med og ikke mindst føler du får noget ud af det. Jeg køber så økologisk som muligt, men også gerne dansk. Jeg vælger eksempelvis ikke økologi fra Spanien og Holland da økologien ikke skulle være særlig god derfra. Jeg kigger ikke så meget på nøglehulsmærket da det typisk er i brød/pasta produkter som jeg ikke indtager så meget af. Ikke fordi brød/pasta er absolut no-go, men min krop reagerer negativt på det ved for stort et indtag. Mærk altid efter når du har spist. Hvordan har du det? er du træt? eller fyldt med energi? Du skal helst have det sidste. 🙂 Kh Tina

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Madkvalitet betyder alt for mig. Eller i hvert fald rigtig meget. Forleden talte jeg med en kollega som spurgte mig hvad xx kostede, det kunne jeg ikke svare på da jeg meget sjældent kigger på priser når jeg handler mad. I know, i know – det er virkelig dumt rent økonomisk set.

    Mit nytårsforsæt er faktisk at skære ned på mit madbudget, ikke ved at købe andre ting men ved bedre planlægning.

    Det er nogle ting jeg ikke kunne drømme om at købe ikke økologisk, men andre ting kan jeg være lidt mere frisindet med.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tina Lykkegaard

      Hej Anneli. Tak for din kommentar. Ja det kunne faktisk også godt gå hen og være mit nytårsfortsæt, fordi planlægning også kan spare os for en del penge. 🙂 Jeg er så enig. Kh Tina

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Grøn smoothie med masser af sundhedsgevinster