Hvilken prævention skal jeg vælge?

stoppe med at tage p piller

Det er et spørgsmål jeg får ganske tit. Jeg synes også det er svært at svare på. Ikke fordi jeg er i tvivl om hvad jeg ville vælge (og har valgt ikke at bruge kunstige hormoner), men fordi det er et ret stort spørgsmål.

Jeg har derfor også spurgt nogle knivskarpe kvinder til råds. Jeg vil gerne vise jer, hvad deres holdning er til kunstige hormoner og hvad de vil anbefale at bruge i stedet.

Jeg synes det er hamrende ærgerligt, at SÅ mange kvinder i dag skal have problemer med huden og nogle for også anbefalet p-piller til deres hudproblem.

Det er bare en bjørnetjeneste efter min mening, da hudproblemet blot kan komme tilbage og sommetider i værre tilstand.

Så hvilken prævention skal man vælge?

“Jeg synes det er super vigtigt i det her omdiskuterede emne, at gøre det klart for sin kunde, at man må vælge sine kampe.

De fleste vil ikke have en “naturlig” menstruation, det vil sige, at de ikke gider bløde, det de naturligt skal.

Jeg er helt i chok over hvor mange af mine veninder og kunder, der bare springer deres menstruation over.

Jeg prøver altid at anbefale mine kunder en kobberspiral, men mange føler de så bløder for meget eller flere smerter.

Men her er det også vigtigt at huske på, at man ikke kan sammenligne det med p-piller eller hormonspiral. Så vil man bløde lidt mere eller vil man fylde sig med hormoner? (Der er selvfølgelig få tilfælde, hvor kroppen ikke kan få det til at fungere med en spiral)

De kan også bruge en cyklus computer, den er 100% naturlig, men desværre bare ikke 100% sikker og nogle synes den er lidt for omstændig at bruge.

Igen må man gå ind og vurdere, hvad der er vigtigst for en selv. Måske det er på tide at vi giver kondomerne et comeback fra 80’erne, det er også den eneste måde at undgå kønssygdomme på 😉 Af Maja Lemmeke Heger

TAK for den Maja og nu til den næste…

“Mange tager hormoner for at undgå graviditet og menstruation. Jeg tror på, at dem der tager hormoner for at undgå blødning ikke ved nok om, hvad det gør ved kroppen at tilføje kunstige hormoner.

De ser på den nemme løsning og tænker her og nu-løsninger. Men glemmer de langsigtede konsekvenser af at tilføje det unaturlige til kroppen.

Menstruation er natuligt og en form for udrensning. Den er beregnet til at balancere os kvinder og er en del af vores kvindelighed.

Ja den kan være øv, men jeg ser nu på den som en positiv del af mig og mit liv.

Jeg ser det ikke som sundt at springe den over, eller at skjule den ved hjælp af unaturlige metoder.

Hvad gør man så?

Først skal man kende til kønssygdomme og deres risiko. Har man en fast partner eller ikke. Du skal selvfølgelig bruge din sunde fornuft og ikke udsætte dig selv for diverse kønssygedomme, hvis du har flere sexpartnere.

Taler vi prævention, så anbefaler jeg kondomer. Mange mænd er ikke så vilde med kondomer, men hvis de bruges rigtigt, så slipper du får både kønssygedomme og befrugtelse.

Normalt taler man om en befrugtelse kan ske på 6 dage. Kvinden er modtagelig i 12-24 timer per cyklus. En mands sæd kan overleve i en kvinde i 5 dage. Så vi har 5 dage for sæden og 1 dag for ægget. Så de 6 dage skal du kende.

Der findes apps, notesbøger til din temperatur-måling, eller Lady-Comp computermaskinen som kan tages i brug.

Jeg anvender metoden: Afbrudt samleje – en gammel kendt og benyttet metode for at undgå graviditet. Den har virket på mig og min mand i 18 år. Han er kommet 3 gange i mig og 3 gange har jeg været gravid og ikke flere gange. Vi har 3 skønne dejlige børn.

Men jeg kender ham og metoden virker på os. MEN metoden er usikker for nogle. En penis kan godt afgive dråber af præsperm med levende sædlegemer fra mandens urinrør før den rigtige udløsning.

Så det handler om at kende ens krop og partner. Manden skal kunne styre hans tanker og kende hans krop.

Som vejleder har jeg det bedst med at anbefale kondomer eller afbrudt samleje og kondom i de risikable 6 dage.

Kvinden kan nemt lære hendes cyklus at kende ved at skrive det ned og tage temperaturen.

Men det kræver modenhed, ansvar og viden om ens kropsmønster og reaktions-metoder” Af Nicole Punzi

TAK Nicole. Det giver god mening for mig i hvert fald… Den sidste udtalelse kommer her:

“Jeg synes det er sådan et vigtigt emne at tale om og det er nødvendigt at kigge på fordelene og ulemperne ved de forskellige præventionsmetoder, sådan at vi i det mindste træffer et bevidst valg og kender konsekvenserne. Jeg vil helt sikkert anbefale kondomer som det sikreste valg.

Dog kan jeg sagtens forstå for mange hellere vil vælge “lettere” løsninger som p-piller og spiral. Cykluskomputeren er smart, da den fortæller hvilke dage der er risiko (eller chance :)) for at blive gravid, og så kan man så vælge hvilken præventionsform, man vil bruge netop de få dage.

Den kræver dog man har nogenlunde regelmæssig menstruation for at give et præcist svar. Fordelen er at du bliver knivskarp på din cyklus.

Af flere årsager valgte jeg selv for 5 år siden at få en kobberspiral, men det har ikke været uden konsekvenser. Min menstruation blev kraftigere og jeg skal være ekstra opmærksom på at få nok anti-inflammatorisk kost ellers får jeg menstruatiossmerter, og det havde jeg aldrig inden.

Alligevel vil jeg altid foretrækker kobberspiralen fremfor p-piller, da jeg ikke ønsker den hormonpåvirkning de giver. Mit råd til dem der ikke vil slippe p-piller er altid at sørge for at få ekstra Q10, mælkesyrebakterier (probiotika) og en god multivitamin med aktive b-vitaminer, for at mindske bivirkninger fra p-pillerne…en smule i hvert fald.

Bl.a. dræner p-pillerne kroppen for Q10, som vi har brug for, for energiproduktion, overskud og for at holde os sunde og smukkere længere.

Jeg vil anbefale dig at lave en grundig research på hver af de forskellige præventionsmetoder inden du tager en beslutning” Af Tanja Eskildsen

TAK til Tanja.. Der er nogle faktorer man skal overveje.

Giver det ikke ret så god mening? Det gør det i hvert fald for mig. Så inden du tager det “lette” valg med kunstige hormoner, skal vi måske liiige tænke os om en ekstra gang.

Vidste du egentlig at p-piller er fyldt med parabener? Så hvis du undgår dem i din hudpleje, skal du også overveje p-pillerne. Hvis du er stoppet på p-piller eller ønsker at stoppe, så kan du læse mit tidligere indlæg her om hvad du selv kan gøre.

Giv endelig lyd, hvis du vil dele din mening eller dine erfaringer. 🙂

Kærligst Tina

Tilbage til bloggen