SUPERFOODS-protein-trøfler

Hvad må jeg bruge af produkter som gravid?

IMG_5934 2Efter mine over to år hos Naturskøn i Aarhus fandt jeg dagligt ud af, at når først man er gravid kommer man virkelig til at tænke over, hvad man egentlig smører sin krop med. I denne proces var/er der mange kvinder der kom ind, for at spørge hvad de egentlig måtte bruge. På den ene side er det meget individuelt, hvor meget man vælger at gå op i det, men sådan er det jo med mange ting. På den anden side bør der også oplyses langt bedre omkring, hvad man må og ikke må, men verden er sjælendt sort og hvid.
Så hvordan skal jeg skrive dette indlæg… Jo jeg skriver det som hvis jeg selv var gravid, for jeg ved godt hvad jeg ville undgå. Det er faktisk meget af det jeg undgår i dag, da jeg ikke vil fylde min krop med unødvendig kemi.
Jeg vil klart være meget bevidst om naturlig og økologisk hudpleje, da det ikke indeholder mineralske olier (paraffin olie/petrolatum/vaseline), hormonforstyrrende stoffer, kunstig farvestoffer, syntetisk parfume, Ureas (diazolidinyl urea/imidazolidinyl urea) og Ftalater som kan virke hormonforstyrrende.
Når du skal shoppe hudpleje, må du gerne stille nogle krav over for forhandleren. Spørg efter hvor meget af ingredienserne der er økologiske, for de økologiske mærker skilter gerne med, hvor stor en procentdel der kommer fra økologisk oprindelse eller sætter stjerner ved de økologiske ingredienser.
Jeg er netop hjemvendt fra Kbh, hvor jeg var på uddannelse, som handlede om æteriske olier. (Det er SÅ fascinerende hvad dufter faktisk gør for os!) Stort set alle æteriske olier må man ikke anbefale til gravide. Det ærger mig lidt at jeg skal skrive det, men hvis der bare sker det mindste med barnet som for tidlig fødsel, spontan abort eller lign. er det jo ingen der vil stå til ansvar for. Derfor er der mange æteriske olier som ikke er testet på gravide, det ville jo være uetisk at gøre og ingen vil teste det på egen krop- forståeligt nok.
Jeg ville personligt (dette står helt for egen regning!) ikke konsekvent undgå æteriske olier. I ansigtsplejen er det under 1 % æterisk duft og så længe jeg ved at produkterne er rene og er af god kvalitet ville jeg ikke være bekymret.
Jeg håber det hjalp dig en smule, eller er du velkommen til at skrive en kommentar.
Ha’ en skøn weekend.
Kærligst Tina
   

4 kommentarer

  • Hej Tina
    Jeg er selv gravid for anden gang og storforbruger kosmetik. Som du selv skriver er det jo individuelt hvad man vil undgå og hvorfor, men jeg bliver nødt til at spørge dig til de ingredienser du nævner for det giver ingen mening for mig, hvorfor man skulle undgå dem…

    Mineralske olier – hvorfor vil du undgå dette? Mineralsk olie reducerer fugttab fordi det ligger sig som en hinde, men kun i meget sjældne tilfælde kan det forårsage allergi såfremt renhedsravene overholdes, hvilket man må antage, hvis det sælges på det danske marked.

    Hormonforstyrrende stoffer – hvilke lovlige stoffer tænker du på her?

    Kunstig farvestoffer – farvestoffer er kun i meget sjældne tilfælde årsag til allergi, så hvorfor er denne på listen?

    Syntetisk parfume – langt oftere er det naturlig parfume der er årsag til allergi, så hvorfor de syntetiske?

    Det er ikke en kritik – som sagt er det individuelt, men jeg er meget interesseret i at høre hvad du mon lægger til grund for din liste. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tina Lykkegaard

      Hej Rikke. Tak for din kommentar. Jeg har gennem de sidste år KUN arbejdet med naturligt hudpleje og der findes (desværre) meget skod på makedet. Lige som så meget andet tænker jeg. Jeg tilføjer derfor kun min hud helt naturlige ingredienser. Mineralske olier er som sådan ikke farlige, men de kan tilstoppe huden, men det er også spild olie fra olie industrien og for at det kan bruges i hudpleje bliver det kemisk “renset”. Det bliver faktisk renset med benzin lign stoffer. Det synes jeg ganske enkelt ikke høre sig til i hudpleje. 🙂 Jeg tænker ikke kun på allergi med de andre ting du nævner, men tænker mere bredt, som at huden suger det til sig som den for. Blot fordi man ikke får allergi af et produkt, kan det stadig indeholde kemiske/hormonforstyrrende stoffer. (farvestoffer i mad og hudpleje kan belaste vores lever, da de kan indeholde tungmetalsalte) Flere studier peger og viser på at vi ophober disse stoffer i kroppen og man ved ganske enkelt ikke hvad det gør for kroppen og ikke mindst et lille foster. Ligesom jeg vælger økologisk fødevare så ofte jeg kan, gør jeg bestemt også med hudpleje. Håber det giver mening og svar. Kh Tina 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Kære Tina. Jeg deler heller ikke din mening om hverken mineralsk olie, kunstig parfume eller farvestoffer, men lad nu det ligge. Nu hvor dette indlæg handler om netop gravide, kunne jeg også godt tænke mig at høre, hvorfor disse ingredienser er et problem for gravide? Hvis du ikke ønsker dem på din hud af de årsager, du nævner, så lad det være – men hvordan kobler du det til graviditet? Mener du, mineralsk olie skader fosteret på nogen måde og i så fald hvordan sker det helt præcis?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tina Lykkegaard

      Kære Katja. Tak for din kommentar. Jeg kobler det fordi jeg ikke mener mineralske olier hører sig til i hudpleje. Det ganske enkelt ikke naturligt, men det er selvfølgelig op til en selv om man ønsker naturligt/økologisk hudpleje. Jeg ønsker ikke kemi på min hud, da det trænger ned i blodet og derfor rundt i hele kroppen. Det kan godt være jeg vil kunne “holde” til det, men jeg har den overbevisning at et foster ikke skal udsættes for det samme. Derfor kan og vil jeg ikke anbefale produkter med mineralske olier, da det ikke vil kunne godkendes som naturligt eller økologisk overhovedet. Jeg synes det er langt federe at bruge naturlige olier, rene butters og skønne hydrolater som findes i naturen. Dertil bliver vi i dagligdagen udsat for så meget forurening, så hvorfor ikke mindske der hvor vi kan og det gælder selvfølgelig ikke mindst gravide. Kh Tina

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

SUPERFOODS-protein-trøfler