Har du styr på fedtstofferne? Det er der i hvert fald god grund til...

Har du styr på fedtstofferne? Det er der i hvert fald god grund til...

Der er en viden, jeg gerne vil dele med jer, for det er utrolig vigtig for hele kroppens sundhed og derfor også hudens udseende. Fedtstoffer er enormt sensitive – i hvert fald mange af dem.

Hvis de får for høj varme vil de blive ødelagte, strukturen ændres og de vil harske. Det vil altså sige, at når vi steger i en olie der ikke kan holde til det, vil den blive ødelagt og vi vil spise harsk olie.

Eksempelvis tåler olivenolie let stegning, men slet ikke så høj varme, som når man steger kød.

Olivenolie er bedst i dressinger, kolde retter eller over maden når den er tilberedt.

Køber du smørbaren, så er der et bedre valg

Smørbaren som mange bruger til brød er ødelagt, så snart vi køber den. Det er et blandingsprodukt, som er opvarmet og derved ødelagt. (Det er virkelig et stort NO-GO herfra Helse-Else 😉 ).

Her skal du prioritere en god økologisk kærnet smør. (eks. Naturmælk i blå pakke) Den er meget mere fast og tåler høj varme til al stegning.

Kokosolie er også en af de få olier der tåler høj varme og er god til al mad der skal steges længe og på høj varme.

Billige raffinerede olier kan give inflammation

De billige olier i de gennemsigtige plastikflasker i supermarkedet er også dårlige raffinerede fedtstoffer, som er ødelæggende for kroppen. De er behandlet så meget at smag er forsvundet, da den eksempelvis skal være smagsneutral.

For at gøre en olie smagsneutral vil der blive brugt kemikalier til at “rense” olien. Vælg hellere en god økologisk koldpresset olie og den koster 4 gange så meget, hvis ikke mere, men kroppen kan drage stor nytte af det.

Dårlige fedtstoffer vil skabe inflammation i kroppen og kan på sigt gøre os syge. Alle olier fra hørfrø, hampefrø, chiafrø, raps, solsikke, sesam tåler ikke opvarmning.

Måske du også vil læse “De kalder det flydende guld” for det er virkelig et hit for din krop! 😉

Kærligst Tina

Tilbage til bloggen