Guide til bedre søvn & smukkere hud

Hvilke kosttilskud kan (eller bør) være basis?

Er det nu nødvendigt med kosttilskud, og virker det overhovedet? Kroppen optager bedst naturens vitaminer og mineraler, men det kan være rigtig svært at spise de anbefalede 600-800 gram frugt, bær og mest grønt hver eneste dag – og derudover spise fisk (mindst) to gange om ugen. Det kan være svært i den travle hverdag, og det kan sætte kroppen på prøve, så det hurtigt ses i huden. Derudover er vores fødevarer ikke af den samme kvalitet som for mange år tilbage, men det er en anden snak. Nyere undersøgelser viser faktisk, at kun 5 procent spiser mere end 400 g grøntsager om dagen, og 3 procent spiser mindre end 40 g. Hvad så med resten?Her kommer mine tre bud på, hvilke kosttilskud man kan tage som basis. Disse kosttilskud er også med til at støtter hudens kvalitet og udseendeMultivitamin:Multivitaminpiller er et fundament og en basispakke. De er en sikkerhed for, at du får de rette vitaminer og mineraler, som kroppen har brug for. Mange vitaminer og mineraler supplerer hinanden og øger hinandens optagelighed, og derfor er det en god idé at tage en samlet multivitaminpille. I multivitamin findes flere mineraler og vitaminer, som styrker hudens kvalitet og udseende. Specielt de mange b-vitaminer er en god hjælp til en stresset hudtype eksempelvis med tendens til urenheder. Mærker som kan anbefales, kan være Biosym Omnipure, Solaray Spektro eller Vitamax fra Vitaviva.Omega 3:Omega 3 kommer primært fra fisk og er den fedtsyre, som vi optager bedst. Desværre får vi typisk alt for lidt af denne gavnlige omega 3. Der er mange, der oplever forskellige gener i huden, som tør hud, urenheder, rødmen, sensitiv hud, eksem, akne, linjer/rynker, og her støtter omega 3 hudens kvalitet super meget. Omega 3 bidrager til at mindske inflammation/irritation i huden og smører huden indefra. Hvis du har tør hud, kan du smøre nok så meget udefra, men når du først får gode fedtstyrer indefra, ses det hurtigt. Du skal dog væbne dig med tålmodighed og først gøre status efter tre til seks måneder. Mærker kunne være Nordic Naturals omega 3, PurePharma O eller hørfrø olie fra Vitaviva  Mælkesyrebakterier:Dette er min favorit efter omega 3. Det er et overset kosttilskud, som er rigtig vigtig for en strålende smuk hud. Mælkesyrebakterier støtter din fordøjelse og giver tarmen de gode bakterier at arbejde med. Hvis fordøjelsen ikke er i orden (det kan være alt fra oppustethed, forstoppelse, diarre, mavegener m.m.), vil det ses hurtigt og tydeligt i huden. Huden kan bliver rødmosset og urenheder, linjer og rynker ses hurtigere. Al medicin som antibiotika og selv p-piller nedbryder vores tarmflora. Det er derfor en god ide, at tage mælkesyrebakterier som en kur på tre til seks måneder eller tage det dagligt for at holde tarmfloraen ved lige. Mærker kunne være Biosym Symbiflor+Solaray Multidohilus eller Vitaviva Probiotic.   Hvis du synes, at kosttilskud er dyrt, så husk at det er bedre at få kvalitet hver anden dag end kvantitet hver dag. Der er stor forskel på kosttilskud, og den billigste er typisk ikke den bedste, måske endda tværtimod.Kærligst Tina Disclaimer: Lidt ærgeligt at dette er nødvendigt, men for en sikkerhedsskyld skal jeg sige, at jeg Tina Lykkegaard ikke kan stilles til ansvar for komplikationer ved brugen af disse råd på bloggen. Sundhed kan være kompleks og det er dit ansvar, hvilken vej du vælger at gå. Er du i tvivl spørg din læge til råds. 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Guide til bedre søvn & smukkere hud